AMU Classic og Grøn

Klassiske værdier. Grøn fremtid.

AMU-Vest har altid været der for Vestjyllands håndværk og industri, lige fra fiskeri til olie/gas- og vindindustrien. Vores opgave er stadig, at uddanne en stabil og driftssikker arbejdskraft, ikke mindst når pludselige behov opstår. Et bredt kursuskatalog, formidlet af dygtige og engagerede undervisere sikrer solide og tidssvarende kompetencer. Det kalder vi med stolthed AMU-Classic og sådan er vi også i fremtiden.
 

Vi kigger tilbage for at se fremad, så enkelt kan det faktisk siges.

AMU-Classic et opdateret syn på vores fundament, og et skridt væk fra de mere eksotiske arbejdsområder. De klassiske værdier, som uddannelse og kurser for kortuddannede er vores fokus i fremtiden. AMU-Classic er samtidig et tankesæt der falder godt i tråd med grøn omstilling og bæredygtighed i vores samfund. Vi støtter den grønne bølge og bygger et stærkt fundament gennem viden. Vi er her for dig, hvis du er til arbejdshandsker og sikkerhedssko. Uddannelse af arbejdskraften til traditionelt håndværk og industri er en del af vores DNA.
 

Og nu vil vi tilbage til rødderne. Tilbage til specialarbejderen.

Vi har været grønne i årevis.

Målet er, at når du forlader AMU-Vest, så er du dygtigere og har et grønnere tankesæt, end da du ankom. De grønne ”metoder” er en naturlig del af undervisningen og vores tankesæt. Vores lastbiler kører på biodiesel, i bygge/anlæg arbejder de blandt andet med permeabel belægning, der tillader nedsivning og opsamling af regnvand. Affaldshåndtering er også en naturlig del på flere uddannelsesretninger. Med øget fokus på sol og vindenergi i stor skala, er vores klassiske uddannelser ikke til at komme uden om. En stor vindmøllefabrik eller en hel energi-ø, anlægger jo ikke sig selv. Det kræver struktører, kloakmestre, rørlæggere, chauffører, lagerarbejdere, stilladsfolk og meget mere, i hele anlægsprocessen. Senere skal der også bruges folk til arbejde i højden, sikkerhed, epoxy, overfladebehandling og meget mere. Det er faktisk alle dem vi uddanner.
 

- og det er vi nogle af de bedste til i Danmark...