ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 1 + 7

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
47695 - ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 1 + 7

Målgruppe: Personer, der skal transportere farligt gods, inkl. klasse 1 og klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt. Deltageren skal som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelsen, bestået eksamen, samt udstedelse af ADR-bevis, varetage transport af farligt gods i emballager - inklusive gods hørende til klasse 1 (eksplosive stoffer) og klasse 7 (radioaktive stoffer).
Særlige krav til det faglige indhold:
Kurset skal som et minimum omfatte følgende emner:
• De almindelige bestemmelser vedrørende transport af farligt gods, herunder de vigtigste faretyper.
• Information om miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med overførsel af affald.
• Forebyggende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for de forskellige faretyper.
• Hvad man skal gøre efter en ulykke (førstehjælp, trafiksikkerhed, grundlæggende viden om brug af beskyttelsesudstyr, skriftlige anvisninger m.v.)
• Mærkning med påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte.
• Formålet med og betjening af det tekniske udstyr på køretøjer.
• Forbud mod sammenlæsning på samme køretøj eller i container.
• Sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages under på- og aflæsning af farligt gods.
• Generelle oplysninger om privatretligt ansvar.
• Information om transportvirksomhed, der involverer flere transportformer (multimodal transport).
• Håndtering og stuvning af kolli.
• Trafikrestriktioner i tunneler og instruktion i adfærd i tunneller (forebyggelse og sikkerhed, handling i tilfælde af brand eller andre ulykker osv.).
• Bevidsthed om sikring.
• Særlige risici i forbindelse med eksplosive og pyrotekniske stoffer og genstande.
• Særlige krav vedrørende sammenlæsning af stoffer og genstande i klasse 1.
• Særlige farer i forbindelse med ioniserende stråling.
• Særlige krav vedrørende emballering, håndtering, sammenlæsning og stuvning af radioaktive stoffer.
• Særlige forholdsregler, der skal tages i tilfælde af en ulykke, der involverer radioaktive stoffer.

Fagnummer: 47695 ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 1 + 7 Varighed 4,2 dage AMU-pris: DKK 873,60 Uden for målgruppe: DKK 4.612,54